Klegod er et populært ferieområde, der er beliggende på den nordligste del af Holmsland Klit mellem Søndervig og Hvide Sande. Området ved Klegod er en betagende naturoplevelse på alle årstider.
Du kommer til at bo midt imellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord, så uanset om du går mod vest eller øst, er der garanti for fine sandstrande og gode badeforhold.
Vesterhavet
Vesterhavet med dets voldsomme temperament er altid et besøg værd, hvad enten det er en gåtur med familien, en guidet ridetur langs stranden, en fed surfsession ved et af områdets mange gode surfspots eller fordi du vil bade ved nogle af de bedste strande i Danmark.
Vesterhavet er et altid skiftende bekendtskab, hvor du kan opleve de smukkeste solnedgange en sommeraften i august eller blive rusket godt igennem på en gåtur i nordvestenkuling!
Ringkøbing Fjord
Mod øst – og med udsigt – fra vores bed and breakfast ligger Ringkøbing Fjord. Roligere i temperament end søsteren mod vest kan du opleve de mest fantastiske solopgange fra vores værelser på 1. sal eller fra haven. Ligesom Vesterhavet indbyder fjorden til alle mange former for fritidsaktiviteter først og fremmest windsurfing, kitesurfing, wakeboarding og vandski og selvfølgelig badning.
Klegod
Området omkring vores bed and breakfast byder på fascinerende natur til gåture i den dejlige natur, lystfiskeri i nærliggende put & take søer.
Du er altid velkommen til at spørge os om ideer til udflugter og aktiviteter i området.